Chokoladeproducenter i Tyrkiet: hvor de ligger, hvad de laver, og hvordan en importør når dem

Tre slags producenter

Den første slags er det nationale mærkes fabrik: store anlæg omkring Istanbul og i industriprovinserne, som laver de plader og kiks, tyrkiske supermarkeder bygger på. De sælger gennem egen eksportafdeling og udpegede distributører. Den anden slags er den regionale klynge: Karaman for konfekture og kiks, Gaziantep for alt, der bygger på pistacien, altså chokolade med pistaciecreme, dragéer, lokum og baklava. Den tredje er den lille specialist, et værksted der laver én ting godt og ofte slet ikke har en eksportfunktion. De tre svarer ikke ens på en forespørgsel fra udlandet.

Hvad Gaziantep laver

Gaziantep er pistacieprovinsen, og byens chokoladeproducenter arbejder ud fra den: fyldte barer med pistaciecreme og kadayif, pistacieplader, cremebægre, pistaciesmørepålæg, dragéer overtrukket med pistacie og lokum bygget op om hele kerner. Det er de linjer, der i de senere år er rejst ud over den tyrkiske diaspora, med den såkaldte dubai chokolade forrest. Det er også de linjer, som en national mærkefabrik ikke har gjort til sin specialitet.

Hvorfor de regionale linjer når Danmark sent

En mærkefabrik har eksportmedarbejdere, datablade på engelsk og en distributør i Nordeuropa. En regional producent i Gaziantep har ofte ingen af delene. Dens eksportsalg går gennem handelshuse og firmaer som vores, og kapaciteten planlægges efter hjemmemarkedets sæson. Derfor finder den danske importør, der leder efter pistaciebaren, mærkefabrikkerne først og dem, der faktisk laver kategorien, til sidst.

Hvordan en importør når dem

Mærkefabrikkerne nås gennem deres eksportafdeling og er som regel allerede repræsenteret i Skandinavien. De regionale producenter er sværere: mange giver tilbud på ét produkt ad gangen og sender kun fulde containere af netop det produkt. Det er i det hul, et eksportfirma sidder. Vi er ikke producent. Vi køber hos producenter i Gaziantep, som vi har kendt i årevis, navngiver producenten på hver linje i tilbuddet, samler flere producenter i én blandet container og afskiber for egen regning. Importøren får de regionale linjer med én modpart, ét dokumentsæt og én lastning.

Hvad du skal tjekke hos enhver tyrkisk producent

Spørg, hvilken varefamilie der er tilbudt: chokolade med kakaosmør eller overtræk med vegetabilsk fedt. Det afgør betegnelsen på den danske etiket, for et overtræk med vegetabilsk fedt må ikke hedde chokolade i EU, og det afgør sommertransporten. Bed om det tekniske datablad med ingredienser, allergener og holdbarhed, udstedt i producentens navn. Spørg til certifikaterne, som udstedes til fabrikken og aldrig til en mellemhandler, til minimum pr. linje og til karton- og palledata. En navngiven producent svarer på det hele på én side; en anonym kan ikke. Tyrkiet og EU er i toldunion for industrivarer, så det dokument, der følger containeren, er varecertifikatet A.TR.

Hvad du sender os

Listen over de linjer, du vil have, de formater og mængder du har i tankerne, og ankomsthavnen eller lageret. Inden for to arbejdsdage får du et skriftligt tilbud i amerikanske dollar, FCA Gaziantep, FOB Mersin, CIF eller DAP, med producentens navn, minimum, karton- og palledata og toldposition for hver linje. Priserne står ikke på sitet. Betaling sker ved bankoverførsel i to halvdele, den anden mod fotografierne fra lastningen. Vareprøverne kommer først: gratis, taget fra den løbende produktion, fragten betaler du.